Facebook
Information omkring konkurrencer

Dansk Skøjte Union

På dansk skøjte Union hjemmeside danskate.dk kan man finde alverdens information omkring skøjteløb og hvilke krav der stilles for at man kan deltage i funskate, konkurrence og mesterskabsrækkerne.

Kort information omkring konkurrencer

FunSkate:

Konkurrence hvor man skal vise forskellige elementer såsom stork, flyver og kryds som vi arbejder med i den daglige træning. Desuden konkurrerer´s der i solodans for solodans løbere. Løberne inddeles efter alder og antal beståede klubmærker, de 6 bedste går videre til finalen og der kåres en vinder i hver række.

Deltagere er i alle aldre og i OSK skal man løbe på følgende hold for at deltage; Iskrystal/Snekrystal, Iskrystal/snekrystal konkurrence, Talent, Teen, Solodans og begyndere der har løbet mere end en halv sæson.

Konkurrencerne slutter med en finale der i år bliver afholdt i Odense.

 

Begynderholdskonkurrencer, ESK-CUP:

For løbere i alle aldersklasser. Løberne skal lære et program og vise det alene på isen til konkurrencen. Løberne inddeles efter alder og kunnen og der kåres en vinder samt 2 og 3 plads i hver række mens resten bliver nr 4.

Disse konkurrencer afholdes privat af klubberne og vi deltager typisk i 2 i løbet af sæsonen i Herning, Aalborg eller Esbjerg. Alle datoerne er ikke kendt endnu.

Jyllandscup, Dan-cup, Friløbskonkurrencen + andre:

Her konkurreres individuelt i rækkerne Chicks K (under 8 år pr. 1/7) og Cubs K (under 10 år pr. 1/7) og løberne har individuelle programmer. Dette er for løbere der har opnået et højere niveau end til begynderkokurrencer og når man deltager her kan man ikke løbe begynderkonkurrencer mere.

Løberne udvælges af trænerne og træner i OSK på følgende hold Talent, Konkurrencehold, Mini mester eller Mesterskab.

Videre konkurrencer:

Når man opnår et vist niveau bla. lære alle enkelte spring så vil man blive tilbudt at komme op til en mærkeprøve. Dette er en test der kontrolleres af nogle dommere i en række bestemte elementer som løbere skal vise og bestå. Består man denne test så vil man kunne deltage i flere forskellige konkurrencer rundt omkring i Danmark. Man vil få sit eget individuelle program med egen musik og man vil bliver rykket op på enten konkurreceholdet eller mesterskabsholdet. Det er meget individuelt hvor hurtigt børnene lære og derfor også individuelt hvornår de kan komme op til denne test.

Copyright 2017 Odense Skøjteklub