Q&A

Her besvarer vi typiske spørgsmål om kunstskøjteløb.

Send gerne spørgsmål til admin@odsense-skoejteklub.dk

Hvorfor er Off-ice så vigtigt?

Iflg. forskning i skøjteløberes skader kan 50-78% af skaderne undgåes ved regelmæssig tjek af skøjtestøvlen og off-ice træning. Off-ice træning er en væsentlig del af kunstskøjtning da det opbygger basisstyrke, flexibilitet, balance, og udholdenhed. Skøjtespecifik off-ice træning indøver den gode postur og teknik til de svære øvelser.

En god off-ice træning skal indeholde plyometrisk- og neuromuskulær styrketræning, fitness, dans/ballet, og skøjtespecifik træning. Resultatet modvirker risikoen for skader, da hele kroppen beskyttes af en tæt balanceret muskulatur, god balance, en hurtig reaktionsevne, udholdenhed til at modstå muskeltræthed, og bevægelsesfrihed til at udføre dine stillinger.

Off-ice er også vigtig efter en skade, da du ellers risikerer at komme igennem forløbet med stivhed. Programmet skal selvfølgelig tilpasses din skade. Det er vigtigt at reagere på tegn på overanstrengelse og træthed tidligt.

Desværre fandt forskerne, at kun 77% af løbere prioriterer off-ice. Det anbefales, at man træner off-ice mindst 2 gange om ugen og iøvrigt følger mængden af is-timer. Endvidere fandt de, at off-ice træning tidligt i karrieren er mest signifikant, så det er bare med at komme igang 🙂 OSK tager off-ice meget alvorligt.

Alle hold har off-ice træning. Før havde begynderene ikke, men som led af vores ATK satsning har de også off-ice nu. Bestyrelsen ansøger jævnligt om muligheder for at forbedre vilkårene for off-ice. Vores off-ice indeholder alle de foreskrevne elementer, herunder: plyometrisk træning, fitness, ballet og dans, springteknik, og posturer. Vi kunne godt tænke os at komme tættere på 100% tilslutning til off-ice træningen.

Hvad betyder det at en konkurrence er for en bestemt række?

Dansk Skøjte Union (DSU) inddeler deres konkurrencer i 3 kategorier:

  • M: Mesterskab
  • K: Konkurrence
  • Funskate: Begyndere

I M og K rækkerne registreres man officielt med opnåede point i ISU point systemet , som vi kender det fra internationale konkurrencer. Der er forskellige krav for at stille op i forhold til alder og færdighedsmærker man har opnået. De officielle landsdækkende mærker hedder: Basis 1-2, Bronze, Sølv og Guld.

Funskate er begynder konkurrencer for folk, der endnu ikke har de mærker, men stadig arbejder på klubmærkerne 2-7. Der er der en elementdel fra mærke 2 i grupper og en freeskate del fra mrk 4. Freeskate betyder at man danser alene på isen til musik.

Ud over M, K, og funskate konkurrencer er der private konkurrencer, hvor kravene for deltagelse er mere lempelige, og det er så hyggeligt. Det er en alletiders chance for at øve sig i at skøjte til program. Alle får medalje for deltagelse, fordi man er lidt sej, hvis man kan det her. Vest for Odense har vi Snefnug i Herning, og i øst har vi Iskrystal.

Hvad er forskellen på Teknisk Score og Component Score?

I kunstskøjteløb gives to forskellige scores: Teknisk og Komponent. Teknisk score baseres på objektiv data omkring hvert elements sværhedsgrad. Tekniske fejl trækker ned. f.eks en hånd på landingen, for-rotation, forkert skær. Man kan designe sig til en høj score i programmet, hvis løberen kan klare det.

Den tekniske er der meget fokus på, især fordi det er den, der tæller til kvalificering til f.eks. VM. Løbere rejser rundt til internationale konkurrencer for at høste point i den tekniske score. Men det tager lidt kunsten ud af kunstskøjteløb!

Den anden score er halvt objektiv og subjektiv. Det evalueres hvor let løberen får det til at se ud, glidningen, flowet mellem elementerne, kommer de detaljer på imellem dem, tolkningen af musikken, passer det hele sammen? Det er her Choreo og Dans er vigtig i træningen.

Du kan så spørge om det er for underholdningens skyld? Eller kan man vinde medaljer på at være god i komponentscoren? Konponentscoren har faktisk haft betydning for medaljer ved VM, EM, og OL. Generelt set følger components scoren den tekniske score. Men der er eksempler på løbere, hvor anden scoren er markant højere end den tekniske, og det har givet medaljer, f.eks. Carolina Kostner. Andre gange har den været under den tekniske, hvilket har kostet en medalje.

Hvorfor hedder det “figure skating” på engelsk?

Det engelske navn “figure skating” er faktisk mere sigende for, hvordan sporten var i gamle dage. Det danske navn “kunst” kan jo være mange ting.

Vi kender det idag, som det de kaldte “free skate”, hvor kunsten er, at udtrykke de tekniske elementer gennem et slags skuespil og dans til en musik. Men engang var kunsten faktisk tegninger på isen: “figures”!

Det minder egentlig mere om vores funskate elements, men alligevel meget anderledes, og det foregik til WM og Olympiaden! Det er der mange af øvelserne, vi kender idag, fik navn fra, som f.eks. “Brackets” ({ }) og tretaller og ottetaller, og “øje”.

Se Video