Skøjtelingo ordbog

Axel: Et spring hvor løberen springer 1½ gange fra forlæns til baglæns på den anden fod. Springet er skøjteløberens ilddåb. Der trykkes bluser, badges, klistermærker m.v. m teksten ”I landed my axel”

Ballebuks: specielle bukser med ekstra skumgummi besætninger, som kan beskytte én, når man skal lære at springe.

Bestyrelse: OSK er drevet af en ulønnet bestyrelse. Det er bestyrelsen som står for klubbens økonomi og ansætter trænere. Herud over er det bestyrelsen som står for dialog med kommunen, arbejdsmiljøkontrol, hjemmeside m.v. Vær god ved vores bestyrelse – de arbejder gratis for dig.

Danskate.dk: Dansk skøjteunions hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde information om Funskate og konkurrencer (tidsplaner og resultater). DanSkate er desuden navnet på Dansk Skøjte unions talentprogram.

Elementer er betegnelsen for de øvelser man skal kunne til Funskate konkurrencen. Det er typisk piruetter, rødspætter og stop.

OSK Facebook: OSK har 2 profiler. På den lukket informeres på kryds og tværs om alt mellem himmel og jord. Også dit forum, hvor du hurtigt kan få svar på stort og småt.

Frivillige: klubbens rygrad og en gruppe skønne forældre, der ønsker at støtte klubben. Man kan sagtens være frivillig uden at være en del af klubbens bestyrelse. Uden frivillige intet OSK.

FunSkate Free er betegnelsen for sololøb med eget program i Funskate. Her er løberen alene på isen og gennemføre program til egen musik.

FunSkate konkurrence: Turnering med 4 konkurrencer/år. For alle løbere, og man inddeles efter alder og klubmærke. Det kræver ikke licens fra Dansk Skøjteunion for at deltage i Funskate.

FunSkate Elementer: Konkurrence hvor der er 6 løbere på isen ad gangen som bedømmes i udførelsen af enkeltøvelser (elementer). Funskate finalen: Afholdes altid i Odense. FunSkate Finalen den event indenfor skøjtesporten i Danmark, hvor der deltager flest løbere.

Grundløb: Brugen af skær i forskellige øvelser og løberens glid på isen.

Hjælpetræner: En ivrig skøjteløber, som synes det er sjovt at være med til at træne klubbens øvrige løbere.

Klinger: Skøjteløberens vigtigste redskab. Typen af klinge der skal bruges vurderes ud fra ud fra dens brug – eks. sværhedsgraden på springene. Se endvidere skær, tak og slibning.

Klubjakke: Sponsorudvalget tilstræber, at der hvert andet år kan købes klubjakker af alle interesserede løbere i klubben. Der oplyses om klubjakker og evt. køb via både mail og facebook.

Klubtrøje/bukser: Blåt træningssæt med logo og navn. Kan bestilles via klubbens hjemmeside.

Klubrum: Stedet hvor man hænger ud og drikker kaffe, men ens børn er på isen, og få sig en sludder med andre forældre.

K-løber betyder Konkurrenceløber og det betyder at man nu kan deltage i konkurrencer i hele landet.

Kostumegruppe: En samling af forældre, der uden økonomiske midler hjælper med at lave kostumer til shows i klubben. Alle er velkomne til at deltage i kostumegruppen og der er plads til alle.

Klubmærke: Når løberne lærer forskellige elementer, får de tildelt klubmærker af træneren. Man kan opnå op til klubmærke 7. Man kan i forbindelse med klubmærker købe klubnåle. Man skal have klubmærke 2, for at kunne deltage i FunSkate konkurrencer.

Klubnål: Viser hvilket klubmærke man har opnået. Disse bestilles hos bestyrelsen og betales via mobilepay.

Licens: Tilladelse man skal bruge for at kunne deltage i konkurrencer. Funskate løbere skal ikke have en licens. Se klubbens hjemmeside om hvordan man bestiller licens. [der er i 2020 planer om afskaffelse af denne licens]

Lektion: en privat time med træneren, hvor man får ekstra fokus på sit program/forbedringsmuligheder. Lektioner afregnes ud over kontingentet.

M-løber: betyder Mesterskabsløber, og er en betegnelse for de bedste løbere. Man skal have bestået en række mærker for at løbe som M-løber.

Mærkeprøve: Dansk Skøjteunion har et mærkeprøvesystem bestående af 5 mærkeprøver: Basic 1, Basic 2, bronze, sølv og guld. Der er krav til hvilke mærker løberen skal have bestået for at stille op i de enkelte rækker og som K- og M-løber.

Off-ice: Alsidig træning og dans udenfor isen, hvor løberen får opbygget muskler, balance og smidighed, så de undgår skader. Træningen foregår oftest mellem de to haller eller i gangen udenfor klubrummet.

Piruettebræt/spinner: Hjælpemiddel, som løberen kan træne piruetter på udenfor isen.

Program: Løbere som konkurrerer i FunSkate Free, K- eller M-løber har et program, som er individuelt koreograferet. Man vil få tilbudt ekstra lektioner hertil (afregnes ud over kontingentet).

Skøjtebeskytter: Plastikdims som beskytter skøjtens klinge, når løbere ikke er på is, og går til og fra isen. Den må ikke bruges i tasken. Der skiftes den ud med en blød bamselignende beskytter istedet.

Skøjtegave: En lille gave til en værdi af 5-10 kr. som kastes på isen, når ens skøjtevenner i egen række har løbet program. Kan også være en blomst. Blomster skal pakkes ind i cellofan.

Skøjteslibning: Klingen på skøjten skal slibes et par gange i løbet af en sæson. Slibningen foregår på en speciel skøjtesliber. Det koster kr. 35,- at få slebet skøjter. Se på hjemmesiden for mere information.

Sommercamp: 2 uger med intensiv træning i juli i Odense – for mange af løberne, årets sportslige højdepunkt. Deltager dit barn skal man hjælpe til. Man kan deltage i enkelte, eller alle dage. Der er både hold- og individuel træning. Mere information se klubbens hjemmeside.

Spring: Der er 6 spring i skøjteløb: Axel, Flip, Loop, Lutz, Salchow og Tåloop. Løberne starter med at lære springene som enkelt-spring, herefter kan de indlæres som dobbelt-spring m.v. Der findes film på nettet som viser de forskellige spring.

Sponsorudvalg: Frivillige forældre, der skaffer penge til din klub via ansøgninger, sponsoraftaler, osv.

Skær: Skøjteklingen har 2 skær: Yderskær og inderskær. I både grundløb, piruetter og spring er der regler for hvilket skær løberen skal bruge.

Takken: Takken på skøjtens klinge hjælper løberne i bl.a. springene. Der kommer flere takker på klingerne i takt med at løberne bliver bedre.

Træningsplan: Der er en fast træningsplan, som altid kan ses på klubbens hjemmeside. Der kan være ændringer pga. kampe og stævner. Rettelser fremgår altid af den nyeste træningsplan. Der gives altid besked via både mails, på facebook og klubbens hjemmeside om ændringer.